Rytmiske jam og digital kommunikation i byggesektoren

Kom og oplev, hvordan musikere, der jammer kan lære dig noget om digital kommunikation i byggebranchen.
26. nov. 2019
Workshop

Rådgivervirksomheden NIRAS har i et forskningsprojekt i samarbejde med Københavns Lufthavn og Rytmisk Musikkonservatorium undersøgt, hvordan vi i byggebranchen benytter digitale værktøjer i inddragelsesprocesser.

Tilmelding til Kristine på  '; // -->

Vi besynger digitale teknologier højt, og de smarte løsninger står i kø. Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt teknologier, flotte visualiseringer og kunstig intelligens i visse situationer skygger for vigtige perspektiver og komplekse processer? 

Vi kombinerer derfor vores erfaringer med digitale inddragelsesprocesser med teorier om interaktiv kommunikation (jamming) fra den rytmiske musikverden for at forstå, hvad der fremmer, og hvad der forstyrrer en god digital inddragelsesproces. Resultatet er både overraskende, uforudsigeligt og ikke mindst særdeles lærerigt!

Arrangementet præsenterer undersøgelsesresultaterne i en byggefaglig kontekst, og med konkrete jam-eksempler illustrerer vi det overraskende slægtskab mellem musikalsk jam og den samskabelsesproces, der kendetegner ethvert byggeprojekt. 

Vi slutter af med en god øl og uformel snak. Spiller du et instrument og har lyst til at jamme med, er du velkommen. Jammen ender med at være åben.

Agenda:                                                                            

  • Velkommen og introduktion til projektet. 
  • Et udfordrende Interessentlandskab. v/ Michael Ørsted København Lufthavn
  • Digitale værktøjer og hvordan vi bruger dem i dag. v/Stig Brinck NIRAS
  • The ways of jam – hvad vil det sige at spille improvisationsmusik v/Lars Brinck RMC og The Jam Band
  • Hvad for vi lært og hvordan kan det påvirke os? v/ Stig Brinck
  • Åben diskussion, Åben Jam og networking. 

Stig Brinck, ekspertisechef NIRAS, Michael Ørsted, Afdelingsleder, Københavns Lufthavn,  Lars Brinck forskningschef Rytmisk Musikkonservatorium og leder af jam-bandet

Jam-Band: Trommer Kristoffer Sjelberg, Bas Bastian Sjelberg, Trumpet Kasper Tranberg og Piano Lars Brinck.

26. nov. 2019
15.00 til 17.00
BLOXHUB Arena
Bryghuspladsen 8, Entrance C, 3. Sal
1473
Kbh K