Reserver dit sæde til afgangskoncerterne

Der er begrænset publikumskapacitet til RMC Afgangsfestival 10. - 20. august.
7. aug. 2020
Nyhed

Alle koncerter under RMC Afgangsfestival 2020 er kun for publikum, der har reserveret et sæde på forhånd: Klik her for at reservere

På grund af den verdensomspændende situation udløst af COVID-19 bliver afgangsfestivalen afviklet under særlige og kontrollerede forhold efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer i koncertsale, publikumsarealer og udeområder.

Det betyder blandt andet, at alle koncerter er for et siddende publikum, og at kapaciteten i salene er begrænset for at sikre den fornødne afstand.

Det er IKKE muligt for publikum at komme ind i koncertsalene uden adgangstegn. Evt. uudnyttede sæder ved koncertstart frigives IKKE til andre tilskuere.

  • Du kan kun reservere 1 plads pr. koncert.
  • Du kan reservere pladser frem til kl. 12 på den enkelte koncertdag.
  • Adgangstegn til dine valgte koncerter udleveres, når du møder op på RMC på koncertdagen (se mere HER).
  • Adgangstegn er ikke personlige og må gerne gives videre, efter de er udleveret.

48 afsluttende koncerter og -events med musikere, sangskrivere og komponister fra RMC's uddannelser er på programmet 10. - 20. august – med musik i alle genrer, afarter og krydsninger mellem pop, jazz, rock, urban, folk, metal, electronica og lydinstallation.

Den samlede spilleplan med detaljeret information om de enkelte koncerter til RMC Afgangsfestival 2020 ser du HER.

Reserver din plads

Alle koncerter til RMC Afgangsfestival 2020 er kun for publikum, der har reserveret et sæde på forhånd: Klik her for at reservere

Flere afgangs-koncerter?