Mål og resultater

RMC er som statsinstitution under Kulturministeriet rammestyret af målsætninger, som er formuleret af regering, folketing, minister og departement. Dertil kommer de strategiske målsætninger, som konservatoriet i samråd med ministeriet selv har opstillet. På denne side kan du finde konservatoriets mission og vision samt rammeaftale, årsrapporter, pædagogiske grundlag, karaktergennemsnit og en lang række evalueringer og undersøgelser.

Mission og vision

RMC’s mission og vision er fastlagt i en rammeaftale indgået med Kulturministeriet for perioden 2019-22. RMC’s mission er gennem uddannelse, kunstnerisk udvikling, forskning og almenkulturel virksomhed at bidrage til et levende kunst- og kulturliv og til udvikling i samfundet. Konservatoriets vision er, at RMC er en pionér blandt uddannelses-, videns- og kulturinstitutioner inden for samtidsmusik; at studerende og ansatte på RMC udvikler sig i et dynamisk miljø baseret på inspirerende dialog og nyskabende udforskning; at RMC uddanner fremtidens innovatorer, som skaber musik og musikopleveler, der beriger og bevæger; og at RMC’s dimittender båret af dyb indsigt og højt udviklet kunnen træder aktivt ind i samfundet og forløser potentialer i et mangfoldigt netværk af relationer, både lokalt og globalt.

RMC er en del af Kulturministeriet, som består af et departement og godt 30 styrelser og kulturinstitutioner. Kulturministeriets mission er gennem kunst og kultur at skabe adgang til dannelse og udvikling for mennesker og samfund. Kulturministeriets vision er at skabe kultur, der beriger og bevæger.

Læs mere: Rammeaftale (PDF)

Årsrapporter

Årsrapporten indeholder oversigter over årets faglige og økonomiske resultater samt konservatoriets forventninger til det kommende år.

Årsrapport 2019 (PDF)
Årsrapport 2018 (PDF)
Årsrapport 2017 (PDF)
Årsrapport 2016 (PDF)
Årsrapport 2015 (PDF)
Årsrapport 2014 (PDF)
Årsrapport 2013 (PDF)
Årsrapport 2012 (PDF)
Årsrapport 2011 (PDF)
Årsrapport 2010 (PDF)
Årsrapport 2009 (PDF)
Årsrapport 2008 (PDF)

Omverdensanalyser

Omverdensanalysen beskriver Rytmisk Musikkonservatoriums aktuelle situation ved indgangen til rammeaftaleforhandlingerne og de krav, forventninger, muligheder og potentielle udfordringer, som konservatoriet ser på mellemlangt sigt.

Omverdensanalyse 2018 (PDF)

Eksaminer og karakterer

Eksaminer på RMC fordeler sig på to kategorier: Afsluttende eksaminer og standpunktsprøver. Ved bedømmelsen af visse eksaminer medvirker beskikkede eksterne censorer. Bedømmelsen foregår enten med karakterer efter 7-trins skalaen, bedømmelsen bestået/ikke bestået, en skriftlig udtalelse eller en skriftlig evaluering. Ved "skriftlig evaluering" forstås en gradueret bedømmelse af en på forhånd fastlagt række af færdigheder. De fire bedømmelsesformer kan anvendes i kombination, for eksempel bedømmelsen bestået/ikke bestået ledsaget af en skriftlig udtalelse.

De oplysninger om RMC’s karaktergivning, som er tilgængelige her på siden, vedrører konservatoriets afsluttende eksaminer med ekstern censur fordelt på uddannelser, uddannelsestrin og fag. Oplysningerne er baseret på karakterer efter 7-skalaen og på bedømmelsen bestået/ikke bestået. Udtalelser og skriftlige evalueringer indgår ikke i oplysningerne.

Karaktergennemsnit 2019
Karaktergennemsnit 2018
Karaktergennemsnit 2017
Karaktergennemsnit 2016
Karaktergennemsnit 2015
Karaktergennemsnit 2014
Karaktergennemsnit 2013
Karaktergennemsnit 2012
Karaktergennemsnit 2011
Karaktergennemsnit 2010
Karaktergennemsnit 2009
Karaktergennemsnit 2008

Studerendes fuldførelsestid

Gennemsnitig studietid for fuldførte uddannelser på RMC 2010-2018

Studerendes gennemførsel

Fuldførelses-. og frafaldsprocenter RMC årgang 2014-2019 bachelor-, kandidat- og solist-niveau

Effektevaluering

RMC har i perioden siden 2011 foretaget et strategisk skift af sine uddannelser. Evalueringen belyser blandt interessenterne i konservatoriets omverden de realiserede og forventelige effekter af det ændrede strategiske fokus.

Pluss: Effektevaluering 2018 (PDF)

Informationssikkerhedspolitik

RMC: Informationssikkerhedspolitik (PDF)